Super Rune

Sommerferie

Jeg håber du har nydt din sommerferie, om du har været i Danmark eller ude i det store udland.

Jeg har opholdt mig i Danmark og nydt den utrolige varme med flere ture i det blå.

Dog har det ikke og alene været ren afslapning. Der har og været tid til, at lave lidt hobby kodning og det er også blevet til et par bøger.

Bøger

Jeg har fået læst to(!) bøger i min ferie.

MiniGolf app

Min kone ved godt, at efter jeg er blevet leder ikke koder, så meget mere og derfor foreslog hun, at jeg kunne starte på en iOS app. Vi kan godt lide et slag minegolf og her for man altid udleveret en analogt scorecard. Derfor foreslog hun, at jeg kunne kode en app der kunne erstatte papiret.

Jeg har aldrig kodet en mobil app før. Det har altid været en webapp kørende i en browser, men nu skulle det altså være native app.

Jeg lånte en MacBook Pro med hjem fra arbejdet og startede med, at se en række videoer fra iTunes U omkring Swift og iOS11. Efter omkring 15 timers video og ca. 24 timers kodning var der en app, som kunne oprette et spil og regne resultatet sammen og finde en vinder.

Det der tog længst tid, var at lære Xcode at kende og hvordan man bygger grænseflader i Interface Builder. Efter jeg forstod dette var det ingen hindring at lære Swift 4, da det ligner alle andre morderne sprog. Apple er så langt med det, at man slet ikke behøver, at forholde sig til hvad Objective-C er.

Du kan finde kildekoden her på GitLab.

Hvis du har kigget på appen, vil du opleve at den er ret simpel. Der er ikke noget fancy layout eller design. Alt er det, som Apple levere, eller ikke leverer. Det hele er et stort navigationview med tableviews og stort set ikke andet.

Herfra seguer vi mellem layouts og gemmer indtastninger på enheden i CoreData.

Data forlader ikke telefonen, da der ikke var et behov for, at offloade data til skyen. Derfor vil data gå tabt, hvis man sletter appen eller ikke bruger en backup, hvis man får en ny enhed. Dog er der indbygget muligheder i CoreData, der skulle gøre dette nemt, hvis behovet opstod.

OPDATERING: Time estimaterne er justeret. De var skudt helt forbi. Når ja, man er vel software udvikler.

Et par skærmbilleder

MiniGolf - Tidligere spil

MiniGolf - Spillere

Category