Marco effekten
15-årige Marko har gennem hele sin opvækst været
underlagt sin farbror Zolas uindskrænkede magt i den klan, hvor han
tvinges til et slaveagtigt og kriminelt liv. Da han opdager, at Zola vil
udsætte ham for bestialsk lemlæstelse for at øge hans
indtjeningsmuligheder og for bedre at kunne styre ham, præsterer Marco
det nærmest umulige: at flygte fra klanens jerngreb. En kort tid ser
tilværelsen ud til at lysne for Marco, som klarer sig ved hjælp af sit
kvikke hoved, sine særlige evner og en stærk overlevelsesvilje. Men da
han tilfældigt falder over en uhyggelig hemmelighed, som Zola og klanen
med alle midler vil forhindre kommer frem, tvinges Marco ind i en
desperat kamp for sit liv.
Skal Marco bruge sin viden til at få
gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han
involvere politiet? Kan han bevise noget?
Hvad Marco ikke ved
er, at det ikke kun er familien, der ønsker ham slået ihjel. Det bliver
imidlertid tydeligt for Carl, Assad og Rose, der langsomt hvirvles ind i
sagen, som trækker dødsensfarlige tråde til korruption i bankverdenen,
svindel på ministerielt plan - og langt ud i Afrikas jungle.
Carl kan ikke glemme Marcos brændende blik, og han rystes af de uanede kræfter, der er i spil omkring denne unge dreng.
Er opgaven denne gang større, end Afdeling Q kan kapere?
Tags
- #Crime
- #Denmark
- #Detective
- #Fiction
- #Mystery
- #Mystery Thriller
- #Nordic Noir
- #Scandinavian Literature
- #Thriller